Print

Skydning generelt.

Alder:
Riffel
Alderen for at skyde riffel er stor set ligegyldig, hvis bare personen kan nå aftrækkeren og kan nå over bordkanten, og ved hvad det hele går ud på og hvad det er man har med at gøre.
Pistol
For pistol er alderen minimum 10 år og man har skudt 10 gange med gevær først. I alderen 10 til 14 år, skyder man med pude underlag, for at holde pistolen oppe.
I alderen 14 til 20 år skyder man med 2 hænder. Derefter er det valgfrit om man vil skyde med een eller to hænder.

Ny skytte:
Som ny skytte vil du få instruktion om skydningen og regler om, hvordan man opholder sig på banen, for at holde sikkerheden i top. Desuden vil der altid være en instruktør på banen, når der skydes.

Våben:
Hvis man har egen Riffel eller Pistol (hvilket kræver at man er aktiv skytte og selvfølgelig har våbentilladelse) kan man få det opbevaret i foreningen. Det vil så kun være ejeren, som kommer til at benytte det.

Klasseinddeling:
Skytterne er delt op i klasser efter alder og point.
Man starter nede fra, og arbejder sig op.
Der findes Børne, Junior, og ungdoms klasser og er man over 21 er der Senior og åben klasser (åben er for voksne 2hånds pistolskytter eller med fast anlæg med gevær) og for skytter over 55 år er der Veteranklasse.

Medlemmer:
Alle medlemmer betaler et årligt kontingent for at være medlem. Alle priserne for dette står under priser.
Når du bliver medlem bliver du registreret i amtsforeningen, som giver dig et skyttenummer, som typisk er et 5 cifferet nummer, som man opgiver sammen med sig navn. Skulle man ikke kunne huske dette nummer, så kan man få det oplyst i foreningen.

Kort om riflerne og pistolerne:
Foreningen har 12 rifler som består af 10 højrehånds rifler og 2 venstrehånds/links, disse rifler er udstyret med forskelligt størrelse sigte, som bruges alt afhængigt af, hvad man bedst kan lide.
Af pistoler har foreningen 10 pistoler, hvoraf der er 9 højrehånd og 1 venstre/links, disse er også udstyret med forskelligt størrelse sigte, forskellig aftræk og med forskellig formet greb, alt efter hvad man bedst kan lide.
Alle foreningens rifler og pistoler kan benyttes, af alle, uden at det koster noget ekstra.
Vi skyder som standard med caliber .22, dette er ikke en caliber, som kræver nogen speciel styrke, at skyde med.

En serie består af:
En serie på 25 skud og 6 skiver til riffel og til pistol er det 50 skud og 7 skiver.